Dansk-Svensk Kulturfonds pris på 50.000 kroner går i 2014 til den internationalt kendte Wanås Kunst Skulpturpark i Sverige.
Skulpturparken har siden 1987 lokket danske og svenske kunstelskere til det gamle “Gøngeland” mellem Kristianstad og Hessleholm i det nord-østlige Skåne.
Wanås Skulpturpark viser skulpturer af internationale samtidskunstnere i et en stor og smuk park, hvor der både er skov, sø og et hvidt slot. Kunstnerenes værker er integreret i landskabet og virker som fornemmes eksempler på international land art. Per Kirkeby er repræsenteret sammen med værker af Dan Graham, Jenny Holzer, Charlotte Gyllenhammar, Maya Lin og Robert Wilson og mange flere.
Dansk-Svensk Kulturfond ønsker at med årets pris at gøre opmærksom på denne kulturelle perle der ligger i køreafstand fra det østlige Danmark og hovedstaden.
“Prisen betyder enormt meget. Det tætte forhold mellem Sverige og Danmark har altid givet Wanås energi. Vi er i konstant dialog og samarbejde med danske kulturinstitutioner og danske kunstnere. Vore mange danske besøgende bliver via deres besøg på Wanås introduceret for svenske kunstnere. Prisen sætter fokus på en betydningsfuld relation.” siger Elisabeth Millqvist, kunstnærlig ledere.
Prisoverrækkelsen finder sted på Sveriges Ambassade tirsdag den 16. september 2014.
I forbindelse med prisoverrækkelsen åbner en særudstilling om Wanås Kunst på Nikolaj Kunsthal i København.