Svenske auteur Roy Andersson er tilbage for muligvis sidst gange med sin nye sorthumoristiske og drømmende film ’Om det uendelige’.
’Om det uendelige’ er en på én gang sørgmunter og bevægende refleksion over menneskelivet i al dets skønhed og ondskab, pragt og banalitet. Vi flakker rundt i en drømmetilstand, blidt dirigeret af vores Scheherazade-lignende fortæller.
Undervejs møder vi bl.a. et kærestepar, der svæver over det sønderbombede Köln, en far, som bøjer sig ned i silende regn for at binde sin datters snørebånd og en besejret hær, der marcherer mod en krigsfangelejr.
Filmen er fortalt i instruktørens velkendte tableaustil og med hans vanlige lakoniske humor, og præsenterer et kalejdoskop af alt menneskeligt, en uudtømmelig historie om tilværelsens skrøbelighed.
Filmen får landsdækkende premiere den 17. juni i biograferne og er en del af Filmporten – filmelskernes biografklub.